Spørgsmål og svar

På denne side samler vi spørgsmål og svar til eksperimenterne. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Eksperiment 1.1: Energi gemt i batterier (pdf) 

 SPØRGSMÅL  

Vi har i 10.kl. lige brug for at vide, hvad der menes med:
"Ved den anden opladning er de to blyplader dækket med PbSO4, der oplades. Ved den plade, hvor strømmen løber ind i cellen..." (fra lærervejledningen)

Vi er helt med på, at udgangspunktet ved opladningsproces 2 er, at begge blyplader er belagt med PbSO4. Hvis vi opfatter "strømmen løber ind" som minus, ender vi med, at PbO2 kommer til at være på minuspladen, og dermed bliver de "modsat" belagte som i udgangspunktet ved opladning 1 (PbO2 på pluspladen). 

Omvendt, hvis "strømmen løber ind" er plus, så giver det mening igen. Lige bortset fra, at så kollapser elevernes forståelse totalt med den gamle formulering om, at "strømmen går fra plus til minus" med den nye "elektroner vandrer fra minus til plus", og så kombinationsmodellen "elektroner vandrer den ene vej men strømmen den anden". 

 SVAR  

Du har helt ret i, at pladen, hvor der dannes PbO2, er forbundet til pluspolen på spændingsforsyningen. Under opladningen løber strømmen derfor ind i blypladen og væk fra pluspolen på spændingsforsyningen. Så løber ind er altså set fra blypladens "synspunkt". Så ganske rigtigt løber strømmen fra minus til plus på spændingsforsyningen under opladningen. 

Eksperiment 4.4: Plastik fra mælk (pdf) 

 SPØRGSMÅL  
I skriver, at det er kaseinmolekyler fra mælken, som plastikken laves af. Men under forklaringen fremgår det, at det er mælkesyren som polymeriseres. Er det ikke kasein? 

Jeg forestiller mig, at I kan have skrevet sådan, fordi en forklaring med kasein simpelthen er for kompliceret til folkeskolen. Men har du mulighed for at uddybe det for mig?

 SVAR  

Jeg kan godt se, at det er lidt uklart skrevet. Men det er kasein, som eleverne laver plastik fra, og processen er en udfældning, og ikke en polymerisering.


Grunden til, at mælkesyren drages ind, er, at det er sådan, man i dag laver plastik fra biomasse. Og her er der tale om en polymeriseringsproces. Fordelen ved polymeriseringen frem for udfældningen er, at man får et stærkere produkt, fordi de lange polymerer er bundet stærkere sammen. Så eksperimentet kan bruges til at tale med eleverne om udfældnings- og polymeriseringsprocesser, hvoraf det altså kun er den første, som eleverne selv prøver at lave.